Lovene i Danmark

Jydske Lov

Jydske Lov er en landskabslov, hvilket betyder at den alene gælder for en del af landet, Jydske lov for Jylland, og tilsvarende findes en Skånske lov og en Sjællandske lov.

Loven er fra 1241 og var gældende indtil 1683 hvor den afløstes af Danske Lov.

Loven blev underskrevet af Valdemar Sejr i Vordingborg den 28. marts 1241

Loven består af 4 dele

En Fortale, der fortæller, hvorfor det er nødvendigt at have love og regler i et samfund og hvorfor de skal gælde for alle.

  1. Bog, Beskæftiger sig med Familie-, person- og arveret og fast ejendom
  2. Bog, Omhandler hovedsagligt det vi i dag kalder Strafferet
  3. Bog, Indeholder blandt andet en række love, der omhandler Kongens rettigheder

Læs hele loven optrykt i 2005 her:  Jydske Lov

kilde almen viden fra nettet generelt og specifikt fra Wikipedia og Slægtsforskernes bibliotek jvf ovenstående link til Loven

 

Danske Lov

Danske Lov er en lovbog fra 15. april 1683. Danske Lov danner grundlaget for store dele af den Danske Lovgivning.

Der er en række bestemmelser fra Danske Lov der fortsat er gældende f.eks.

Danske Lov 5-1-1, at både mundtlige og skriftlige aftaler er bindende

DL 5-1-2, at hvis en aftales indhold strider mod lov og ærbarhed, så er den ugyldig (f.eks. en aftale om sort arbejde..)

Ligeledes indeholder loven områder om Hævd

og 6-17-5 indeholder bestemmelser om hæleri

Forarbejdet

Selve udarbejdelsen af loven var langvarig: den strakte sig over årtier og både Frederik d. 3. pg Christian d. 5 s regeringstid.

Omtrent 2/3 af Danske Lov er overført fra Jydske Lov.

Ligesom Jyske Lov indledes Danske Lov med en fortale; fortalen til Danske Lov kaldes Kongens fortale, og derefter inddelt i 6 Bøger

  1. Bog, Om retten og rettens personer (Procesret og Domstole)
  2. Anden Bog, Om religion og Geistlighed (Kirkeret og Præsteembedet)
  3. Bog, Om Verdslig- og Huus-stand (Personret, Husstand og Ægteskab)
  4. Bog, Om Søretten (Søret og Kolonier
  5. Bog, Om Adkomst, God og Gielde (Ejendomsret)
  6. Bog, Om Misgierninger (Strafferet)

Loven kan ses her: Danske Lov

Kilder:

Wikipedia; Danske Lov Wikipedia

Retsinformation; Danske Lov, Retsinformation

Grundloven

Den 5. juni 1849 - Grundlovsdag, underskrev kong Frederik den 7. Danmarks Grundlov. Grundloven afløste kongeloven fra 1665 og markerede overgang fra enevælde, hvor al magt formelt lå hos Kongen, til Indskrænket Monarki, hvor magten blev delt mellem en lovgivende, en udøvende og en dømmende magt. Grundlovens § 3

Folketinget er den lovgivende, Regeringen er den udøvende magt og Domstolene er den dømmende magt.

Med grundloven fik cirka 15% af befolkningen stemmeret. Kvinder, tjenestefolk, fattige og straffede var blandt de, som stadig ikke havde stemmeret.

Læs mere under Fra Enevælde til Monarki

Se Grundloven her: Grundloven, Retsinformation