Alsace - vinruten

Alsace ligger ca 1000 km fra danmark, en tur på 11-12 timer, afhængig af hvilken vej man vælger og hvordan trafikken er i gennem Tyskland

Vinruten strækker sig fra Strassbourg i nord til omkring Colmar i syd. En strækning på ca 170 km med rigtig mange hyggelige byer, både kendte "turistmagneter" og mindre kendte små hyggelige byer med mange lokale vinbønder.

F eks Riquewihr, Ribeaville, Eguisheim Hunawihr

I Alsace produceres hvert år ca 150 mio flasker vin. Hovedparten er hvide vin, medens ca 1/10-del er den røde Pinot Noir.

Druerne i Alsace

Det særlige ved vinene fra Alsace er, at vinens navn stammer fra druen og ikke fra det sted, hvor vinen er dyrket.

De 7 godkendte (og derfor mest dyrkede) druer i Alsace er:

Risling er den mest udbredte, stærkt efterfulgt af Pinot Blanc, begge druer dyrkes på ca 21% på Alsaces vinmarker.

Gewürztraminer, knap 20% af arealet,

Pinot Gris ca 15%,

Pinot Noir på ca 10%. (Den røde drue)

Sylvaner, 8%,

Muscat ca 3%.

Udover disse kendte druer dyrkes et mindre areal med Chardonnay, Chasselas og Auxerios.

Selvom vi har let adgang til Alsace vinene i Danmark, er det måske overraskende at ca 3/4-dele af produktionen drikkes af Franskmændene selv

Risling

Risling er den mest kendte vin fra Alsace og betragtes som en af verdens bedste hvidvinsdruer. Risling er en fantastisk ledsager til mad.

Riesling er en aromatisk druesort, fremstår mineralsk eller blomsteragtig, næsten parfumeret og med megen syre. Den bruges til tørre, halvsøde og søde hvidvine – også mousserende.

Risling er en tør og stilfuld, aromatisk druesort med en delikat smag af frugt. Vinen dufter undertiden mineralsk eller blomsteragtig, næsten parfumeret; og vinen har ofte et stort lagringspotentiale.

Risling dyrkes hovedsaligt i Alsace og Tysland, planten tager megen karakter efter hvilken jordbund og i hvilket område den er plantet i, hvilket betyder at Risling druen tager sig forskelligt ud alt efter hvor den er dyrket.

Risling dyrket i Tyskland fornemmes sødere end tilsvarende fra Alsace, hvor vinen er mere tør.

Prøv den til Fisk og lyst kød.

Pinot Blanc

Pinot Blanc er en lys drue, der benyttes til hvidvin. Den er en genetisk mutation af Pinot Noir, som er genetisk ustabil, og der vil lejlighedsvis opleves mutationer, hvor en vinstok bærer røde druer med undtagelse af en stok, som bærer lyse druer.

I Alsace, Tyskland, Luxembourg, Italien, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet er vin, der produceres med denne drue, fyldig og hvid.

Særligt i Alsace, anvendes druen anvendes til hvidvin og er den mest almindelige sort til den mousserende vin, Crémant d'Alsace. En Alsace-vin, der bærer betegnelsen "Pinot blanc" og har kvalitetsmærket AOC indeholder ikke nødvendigvis kun pinot blanc. Det er til forskel fra f.eks. Pinot Gris, som er en "ægte" sortbetegnelse i Alsace. Betegnelsen betyder snarere, at det er en hvidvin fremstillet af pinot-sorter, fx pinot blanc, auxerrois blanc, pinot gris og pinot noir.

Blandningen af pinot blanc og auxerrois blanc er dog den mest almindelige. De mest fyldige, krydrede og røgfulde "pinot blanc"-vine med moderat surhedsgrad fra Alsace er primært fremstillet af auxerrois-druer.

Historisk set er Pinot blanc brugt både i Bourgogne-vin og Champagne. Druen er stadig tilladt at benytte i Bourgogne blanc blend og små mængder pinot blanc kan derfor i princippet være blandet i Bourgogne-vinene, men meget små mængder dyrkes i begge regioner. I Champagne-regionen kaldes pinot blanc-druen ofte for blanc vrai - den ægte hvide drue.

I Tyskland, kaldes druen Weißer Burgunder eller Weißburgunder.

I USA produceres druen hovedsageligt i Californien. Dog er mange af de vinstokke i USA, der omtales som pinot blanc, i virkeligheden sorten melon de Bourgogne/muscat, der ligner Chardonnay, når den er på vinen. Denne fejl blev opdaget i midten af 1980'erne af en fransk oenolog, der undersøgte grundstammen under et besøg på University of California, Davis, i dag vil pinot blanc købt fra en planteskole være den ægte type.

Druen dyrkes også i Østrig og Ungarn, såvel som i Bourgogne. I Canada bruges pinot blanc ofte til at lave den såkaldte isvin. Canadas Okanagan Valley har udviklet et ry for pinot blanc som sin signaturvin.

Pinot blanc er også blevet forvekslet med Chardonnay, og ofte laves vin på de to druer efter samme metode, nemlig ved hjælp af gæring i nye egetræstønder og malolaktisk*) gæring. Det kan også behandles mere let og gøres til en skarpere vin, der stadig har evnen til at blive gammel.

*)Malolaktisk gæring bruges til at blødgøre smagen af vin ved at reducere syreindholdet og tilføre aromaer og tekstur.

Proces:

Det er en sekundær gæringsproces, der typisk følger efter den primære alkoholiske gæring. Mælkesyrebakterier omdanner æblesyre til mælkesyre og kuldioxid.

Effekter:

Smag: Vinen får en rundere, blødere og mere kompleks smagsprofil.
Aroma: Der kan udvikles smøragtige eller nøddeagtige aromaer.
Klarhed: Vinen kan blive klarere.
Stabilitet: Vinen stabiliseres, da mælkesyrebakterierne opbruges.

Kilde : https://da.wikipedia.org/wiki/Pinot_blanc

Gewürtztraminer

Gewürz er det tyske ord for krydderi, men vinen er ikke specielt krydret, snarere eksotisk og aromatisk. Gewürztraminer er en meget dominerende drue med en stor duft af hyldeblomst, roser, violer, liljer, æble, mango, peberrod; listen er lang.. Smagen er kraftig, oftest ”fed” og som regel uden ret meget syre og til tider lidt sødlig.

Ideel som aperitif eller som ledsager til krydret mad og til oste, prøv den for eksempel i stedet for portvin !

Pinot Gris

Pinot Gris er en meget udbredt og stadig mere populær druesort. Druesorten er en mutation af Pinot Noir og stammer fra Bourgogne. Der er tale om en hvidvinsdrue, selvom skindet ved høsten har en grålig-lyseød farve - deraf navnet. Selve druen har mere duft og smag men mindre syre end sin artsfælle Pinot blanc.

Den italienske version Pinot Grigio er ofte meget let drikkelig. Pinot Grigio-vine er kendetegnet ved at være mere syrlige og tørre end den franske version.

I Tyskland kaldes druen for Grauburgunder, på grund af druens grålige farve.

Læs mere om druen her

Pinot Noir

Se beskrivelse under Druer - Røde - Pinot Noir: tryk her

Sylvaner

Sylvaner-druen er en hvidvinsdrue, og er kendt for sine friske, lette og tørre vine med frugtige og urteagtige noter. Selvom den ikke er lige så kendt som Riesling eller Gewürztraminer, er Sylvaner en af de syv tilladte druer i Alsace.

Sylvaner har oplevet en stigning i popularitet i de seneste år, og anses nu for at være en undervurderet drue med stort potentiale.

Sylvaner er oprindeligt fra Østrig og har været dyrket i Alsace siden det 18. århundrede.

Sylvaner-vine er kendetegnet ved deres friskhed, lethed og tørhed. De har ofte smagsnoter af ferskner, urter og citrusfrugter.

Sylvaner trives i kølige klimaer og er ofte en af de første druer, der høstes i Alsace.

Sylvaner bruges til at producere klassiske Alsace hvidvine, både tørre og søde, og kan også bruges i blandinger med andre druesorter.

Sylvaner-vine er alsidige og kan nydes som aperitif eller til lette retter som skaldyr, salater og fisk.

Muscat

Muscat-druen bruges til at producere tørre, aromatiske hvidvine. Disse vine er kendt for deres blomstrede duft og frugtige smag, ofte med noter af Hyldeblomst, Abricos og Pære. Vinene kan variere i sødme fra tør til let sød. I Alsace er Muscat-vinen ofte tør og sprød, men med en intens aroma, og den kan nydes som aperitif eller sammen med mad, især grønne grøntsager.

Chasselas

Chasselas, der ikke er en af de 7 anerkendte druer i Alsace, betegnes som den schweiziske nationaldrue med godt 4000 hektar tilplantet i hele Schweiz. Den har desuden en vis udbredelse i Tyskland og Frankrig, ligesom den har været brugt som krydsningsmateriale til en lang række sorter over hele Europa. Den bruges også som spisedrue.

Vinen er som regel let, saftig og frisk med en vis mineralitet. Den bliver mildere og rundere med malolaktisk gæring, *) som er den store stilistiske forskel mellem vintyperne.

Chasselas har behov for relativt rige jorde med god vandforsyning. Planten er produktiv, og kun hvis udbytterne holdes nede, kan der opnås god kvalitet.

Druen deler navn med byen Chasselas i Bourgogne, og det er ikke usandsynligt, at den oprindeligt kommer derfra. Dens mest ubredte navn i de tysksprogede områder er Gutedel, den god-ædle. Den er genetisk relateret til en lang række ældre centraleuropæiske sorter, blandt andet Altesse, Lagrein og Teroldego.