Alsace

Alsace - vinruten

Alsace ligger ca 1000 km fra danmark, en tur på 11-12 timer, afhængig af hvilken vej man vælger og hvordan trafikken er i gennem Tyskalnd

Vinruten strækker sig fra  Strassbourg i nord til omkring Colmar i syd. En strækning på ca 170 km med rigtig mange hyggelige byer, både kendte "turistmagneter" og mindre kendte små hyggelige byer med mange lokale vinbønder.

F eks Riquewihr, Ribeaville, Eguisheim Hunawihr

I Alsace produceres hvert år ca 150 mio flasker vin. Hovedparten er hvide vin, medens ca 1/10-del er den røde Pinot Noir.

Druerne i Alsace

De 7 mest udbredte og anerkendte (godkendte) druer i Alsace er:
 
Risling er den mest udbredte, stærkt efterfulgt af Pinot Blanc, begge druer dyrkes på ca 21% på Alsaces vinmarker.
 

Gewürztraminer, knap 20% af arealet,

Pinot Gris ca 15%,

og den røde: Pinot Noir på ca 10%.

Sylvaner, 8%,

Muscat ca 3%.

Udover disse kendte druer dyrkes et mindre areal med Chardonnay, Chasselas og Auxerios.

Selvom vi har let adgang til Alsace vinene i Danmark, er det måske overraskende at ca 3/4-dele af produktionen drikkes af Franskmændene selv

 

Risling

Riesling er en aromatisk druesort, fremstår mineralsk eller blomsteragtig, næsten parfumeret og med megen syre. Den bruges til tørre, halvsøde og søde hvidvine – også mousserende.

Risling er en tør og stilfuld, aromatisk druesort med en delikat smag af frugt. Vinen dufter undertiden mineralsk eller blomsteragtig, næsten parfumeret; og vinen har ofte et stort lagringspotentiale. Riesling er kendt som en af de bedste hvidvinsdruer i verden, og den er en fantastisk ledsager til mad.

Risling dyrkes hovedsaligt i Alsace og Tysland, planten tager megen karakter efter hvilken jordbund og i hvilket område den er plantet i, hvilket betyder at Risling druen tager sig forskelligt ud alt efter hvor den er dyrket.

 

Gewürtztraminer

Gewürz er det tyske ord for krydderi, men vinen er ikke specielt krydret, snarere eksotisk og aromatisk, med en duft af hyldeblomst, roser, violer og liljer. Smagen er kraftig, oftest ”fed” og som regel uden ret meget syre og til tider lidt sødlig.

Ideel som aperitif eller som ledsager til krydret mad og til oste, prøv den for eksempel i stedet for portvin !

Pinot Gris

Pinot Gris er en meget udbredt og stadig mere populær druesort. Druesorten er en mutation af Pinot Noir og stammer fra Bourgogne. Der er tale om en hvidvinsdrue, selvom skindet ved høsten har en grålig-lyseød farve - deraf navnet. Selve druen har mere duft og smag men mindre syre end sin artsfælle Pinot blanc.

Den italienske version Pinot Grigio er ofte meget let drikkelig. Pinot Grigio-vine er kendetegnet ved at være mere syrlige og tørre end den franske version.

I Tyskland kaldes druen for Grauburgunder, på grund af druens grålige farve.

Pinot Noir

Se beskrivelse under Druer - Røde - Pinot Noir: tryk her

Sylvaner

Sylvaner-druen er en hvidvinsdrue,  og er kendt for sine friske, lette og tørre vine med frugtige og urteagtige noter. Selvom den ikke er lige så kendt som Riesling eller Gewürztraminer, er Sylvaner en af de syv tilladte druer i Alsace, og den er blevet mere populær i de seneste år. 
 
 
Sylvaner er oprindeligt fra Østrig og har været dyrket i Alsace siden det 18. århundrede. 
 
Sylvaner-vine er kendetegnet ved deres friskhed, lethed og tørhed. De har ofte smagsnoter af ferskner, urter og citrusfrugter. 
 
Sylvaner trives i kølige klimaer og er ofte en af de første druer, der høstes i Alsace. 
 
Sylvaner bruges til at producere klassiske Alsace hvidvine, både tørre og søde, og kan også bruges i blandinger med andre druesorter. 
 
Sylvaner har oplevet en stigning i popularitet i de seneste år, og anses nu for at være en undervurderet drue med stort potentiale. 
 
Sylvaner-vine er alsidige og kan nydes som aperitif eller til lette retter som skaldyr, salater og fisk. 
 
 

 

Chasselas

Chasselas betegnes som den schweiziske nationaldrue med godt 4000 hektar tilplantet i hele Schweiz. Den har desuden en vis udbredelse i Tyskland og Frankrig, ligesom den har været brugt som krydsningsmateriale til en lang række sorter over hele Europa. Den bruges også som spisedrue.

Vinen er som regel let, saftig og frisk med en vis mineralitet. Den bliver mildere og rundere med malolaktisk gæring, *)  som er den store stilistiske forskel mellem vintyperne.

 
 Chasselas har behov for relativt rige jorde med god vandforsyning. Planten er produktiv, og kun hvis udbytterne holdes nede, kan der opnås god kvalitet.

Druen deler navn med byen Chasselas i Bourgogne, og det er ikke usandsynligt, at den oprindeligt kommer derfra. Dens mest ubredte navn i de tysksprogede områder er Gutedel, den god-ædle. Den er genetisk relateret til en lang række ældre centraleuropæiske sorter, blandt andet Altesse, Lagrein og Teroldego.

 

*)Malolaktisk gæring bruges til at blødgøre smagen af vin ved at reducere syreindholdet og tilføre aromaer og tekstur. 

Proces:
Det er en sekundær gæringsproces, der typisk følger efter den primære alkoholiske gæring. Mælkesyrebakterier omdanner æblesyre til mælkesyre og kuldioxid. 
 
Effekter:
  • Smag: Vinen får en rundere, blødere og mere kompleks smagsprofil. 
  • Aroma: Der kan udvikles smøragtige eller nøddeagtige aromaer.
  • Klarhed: Vinen kan blive klarere.
  • Stabilitet: Vinen stabiliseres, da mælkesyrebakterierne opbruges. 

Muscat

Muscat-druen bruges til at producere tørre, aromatiske hvidvine. Disse vine er kendt for deres blomstrede duft og frugtige smag, ofte med noter af  abricos og pære.  Vinene kan variere i sødme fra tør til let sød. I Alsace er Muscat-vinen ofte tør og sprød, men med en intens aroma, og den kan nydes som aperitif eller sammen med mad, især grønne grøntsager. 

 

 

Kilder: Vinavisen.dk, eriksorensen.dk, Wikipedia, winelab.dk, vinelex.dk   +AI- generering