Hvordan opbevares vin bedst?
Da det meste af den vin der i dag indkøbes, anvendes indenfor kort tid er det ikke så væsentligt, hvorledes vinen opbevares i tiden fra du har købt vinen til du serverer den
Men optimalt, hvis du vil gemme vinen i længere tid og særligt for de ældre og mere kostbare vine, er en stabil opbevaringstemperatur og et mørkt, ikke for varmt sted, ligesom det er bedst at flasken opbevares liggende.
For vine der udvikler bundfald, kan man med fordel rejse flasken i et døgns tid inden servering.
For de mere nørdede kan et vinkøleskab være en god løsning, men uden et sådan, er kælderen et godt bud, eller en skyggeplads på altanen et godt alternativt. Har man ikke adgang til nogle af disse muligheder kan et almindeligt køleskab også være en løsning. Men husk at tage rødvinen ud i god tid inden servering.
Opbevaringstemperatur
Jo bedre vin og jo længere tid du ønsker at gemme din vin jo vigtigere er det at vinen opbevares korrekt. Opbevaringen har indflydelse på vinens holdbarhed og for at fastholde vinens smag. ved forkert opbevaring mister vinen sine smagsnuancer og alkoholen bliver mere fremtrædende.
Rødvin
Generelt bør en opbevarings – og serveringstemperatur være omkring de 16 grader. Opbevaringen må gerne være lidt koldere, da vinen hurtigt tager temperatur fra omgivelserne når den serveres.
Lette og unge vine mellem 12-14 grader,
Medium vine 14- 16 grader
Kraftigere vine 16 – 18 grader
Hvidvine
Let hvidvin 6 -8 grader
søde hvidvine 8 – 10 grader
Kraftigere hvidvine 10 – 12 grader
Rosevine og Mouserende vine
Rosevine og mouserende vine, Champagne og Crement, bør opbevares og serveres køligere og efter min opfattelse have en maksimal serveringstemperatur på 8 grader.