Politik; en farlig størrelse – men nyttigt at kende til

Som politisk interesseret og med et godt kendskab til hvad de danske partier står for og hvilke fløje de enkelte partier hører til; så har det længe irriteret mig, at jeg ikke har kunnet finde ud af – eller brugt tid på at sætte mig ordentligt ind i,-  hvem der er hvem og hvad der er hvad, i det Amerikanske politiske system. Det er heller ikke nemt når Amerikanerne faktisk har byttet om på partifarverne.

Amerikanerne har 2 partier, Republikanerne og Demokraterne.

Republikanerne er Konservative og anvender farven RØD, medens

Demokraterne er Social Liberalistiske og anvender farven BLÅ.

En konsekvens af, at man i USA kun har de 2 partier – topartisystem – er at der indenfor de 2 partier er mange grene, en stor bredde.

Det Republikanske parti

Det Republikanske parti, der grundlæggende er konservativt, rummer flere interne grupperinger, Tea-Party bevægelsen, opstået i 2009, Libertarianske 1)  Republikanere, Grønne konservative, en Religiøs højrefløj og Nationalistiske Republikanere m.fl.

Partiet er, uanset de forskellige retninger af Amerikansk Konservatisme, generelt karakteriseret ved at støtte Republikanske og Amerikanske traditioner og begrænset statsstyring, kristne værdier, virksomhedsvenlig politik, er i opposition til fagforeningerne, går ind for fuldkommen individualisme, et stærkt nationalt forsvar, frihandel, protektionisme 2) anti-kommunisme, amerikansk exceptionelisme 3) samt et forsvar af traditionel vestlig kultur mod kommunisme, socialisme og moralsk relativisme…

Mere konkret vil republikanske politikere generelt være mere tilbøjelige til at støtte lavere skatter og den frie markedskapitalisme, øget militærforbrug, derugelering 4) Sikring af våbenrettigheder samt restriktioner på immigrantion, abort og fagforeninger.

Ordforklaringer:

  1. Libertarianisme er en politisk retning i 1900-tallet, som med rødder i klassisk liberalisme radikalt fremhæver individets frihed og rettigheder, specielt mht. ejendom. En retning inden for libertarianisme, minarkisterne, indskrænker statens opgave til det at sørge for lov og orden, at sikre overholdelse af kontrakter og at sikre nationens forsvar; dermed udelukkes ethvert arbejde frem mod en velfærdsstat. De fleste minimalstatsfortalere giver ikke staten generel beskatningsret.

En anden retning, anarko-kapitalisterne, mener, at sådan en "natvægterstat" går for langt, og går ind for fx private vagtværn og en afskaffelse af staten.

Libertarianismen er først og fremmest en amerikansk foreteelse. De fire amerikanere økonomer Murray N. Rothbard (1926-95), forfatteren Ayn Rand (1905-82) og filosofferne John Hospers (1918-2011) og Tibor Machan (1939-2016) har spillet ledende roller.

Med bogen Anarchy, State and Utopia (1974) fik Harvardfilosoffen Robert Nozick skaffet libertarianismen megen opmærksomhed i den akademiske verden.

Kilde: Grage, Torben W.: libertarianisme i Lex på lex.dk. Hentet 5. november 2026 fra https://lex.dk/libertarianisme

2. Protektionisme er en bestemt form for økonomisk politik, hvor man favoriserer indenlandske virksomheder gennem indførelse af høje toldsatser og andre former for regulering, hvis formål er at mindske importen af udenlandske varer og tjenester. Modstykket til protektionisme er frihandel.

3. Den amerikanske exceptionalisme er udtryk for en grundlæggende forestilling om, at USA er en udvalgt (guddommelig) nation på jorden med et udvalgt folk, hvis værdier er ophøjede i forhold til verdens øvrige lande. Exceptionalismen skinner ofte tydeligt igennem i amerikanske præsidenters taler og skrifter, specielt i udenrigspolitiske anliggender.

Exceptionalismen var således baggrunden for den længstvarende tradition i amerikansk udenrigspolitik: isolationismen, ud fra det argument, at USA bedst kunne bevare og værne om sit enestående samfund ved at isolere sig fra omverdenen. Men også internationalismen i USA´s udenrigspolitik (fra ca. 1947) er baseret på exceptionalismen. De begrundelser, som præsidenter og andre beslutningstagere har givet for, at USA skal blande sig i international politik, har næsten altid været præget afidealisme og af ønsket om at forsvare de særlige værdier, som man mente, det amerikanske samfund repræsenterede.

4. Deregulering var oprindelig et udtryk, der knyttede sig til økonomi og er i denne sammenhæng betegnelsen for en proces, hvor en regering som formuleret politisk mål tilstræber at reducere sin rolle og tillader virksomhederne større frihed end tidligere. Senere har det fundet anvendelse om enhver statslig afvikling af regler eller procedurer. Denne form for deregulering er blevet betegnet den institutionelle konkurrenceevne.

Kilde:   Wikipedia og Samfundsfag.dk

 

Det Demokratiske Parti

Det Demokratiske parti, er grundlæggende Liberalt, men amerikansk liberalisme er anderledes end den danske og kan bedst betegnes som Social Liberalisme.

Frihedsrettigheder, sociale rettigheder og fri næringsdrivelse, dog indenfor visse rammer, er partiet fortaler for og mener at staten skal søge at hindre fattigdom og social uretfærdighed, også selvom dette kan betyde offentlig indgriben, endvidere står partiet for et progressivt skattesystem til finansieringen

Det Demokratiske Parti, er et meget bredt dækkende parti og medlemmerne kan sagtens være uenige i partiets officielle holdninger. Partiets standpunkter repræsenterer de holdninger som et flertal af de delegerede har vedtaget på det nationale konvent.

Kilde:  Wikipedia